









På 3. sal i Glasværket udlejes et lyst og indflytningsklart kontor på 48 m². Lejemålet har tidligere været fotostudie.
Lejemålet har en god og funktionel indretning og består af to sammenhængende lokaler á 24 m² med vinduesparti mellem rummene. Kontoret vender ud mod Glasværkets flade tag, og selv om udsigten ikke er den mest prangende, giver de gode lysforhold et lyst og behageligt arbejdsmiljø. Kontoret har adgang både via trappe og elevator.
Som lejer får du mulighed for at leje mødelokale og konferencerum på 2. sal, ligesom der efter behov kan lejes depot- eller lagerplads, herunder på 3. sal.
Glasværket er i dag Korsørs største erhvervscenter og huser et bredt mix af virksomheder – fra iværksættere og mindre virksomheder til veletablerede virksomheder. Her bliver du en del af et aktivt og dynamisk erhvervsmiljø med gode muligheder for netværk og nye relationer.
Ejendommen har en attraktiv og central placering på havnefronten i Korsør og byder på lyse, renoverede lokaler med god loftshøjde. Der er desuden gode og gratis parkeringsforhold for både medarbejdere og kunder samt mulighed for opladning af elbiler ved ejendommens ladestandere.
Området har en spændende historie som tidligere industriområde og hjemsted for Korsør Glasværk. Det giver i dag ejendommen en rå og karakterfuld atmosfære, som danner en spændende ramme om moderne erhverv.
Lejemålet er velegnet til eksempelvis kontor, rådgivning, administration, atelier, konsulentvirksomhed eller mindre klinik. Lejemålet kunne også fungere fint som dele lejemål med anden lejer.
