








Attraktivt og indflytningsklart kontor på 33 m² beliggende på 1. sal i Glasværket i Korsør.
Lejemålet har en god og funktionel indretning med eget køkken, inklusive køleskab og opvaskemaskine, samt eget toilet. Kontoret ligger ud mod parkeringspladsen og har samtidig udsigt over byen, hvilket giver et lyst og behageligt arbejdsmiljø.
Som lejer får du adgang til mødelokale og konferencerum på 2. sal, og der er desuden mulighed for at leje depot- eller lagerplads efter behov.
Glasværket er i dag Korsørs største erhvervscenter og rummer et bredt mix af virksomheder – fra iværksættere til etablerede virksomheder. Her bliver du en del af et dynamisk erhvervsmiljø med gode netværksmuligheder.
Ejendommen er centralt placeret på havnefronten og byder på lyse, renoverede lokaler med god loftshøjde samt gode gratis parkeringsforhold for både medarbejdere og kunder samt elladestandere.
Området har en spændende historie som tidligere industriområde og Korsør Glasværk, hvilket i dag giver stedet en rå og karakterfuld ramme omkring moderne erhverv.
Lejemålet er velegnet til eksempelvis kontor, rådgivning, administration, konsulentvirksomhed eller mindre klinik.
Indflytning: 1. september 2026 – måske før, hvis ønskes.
Priser er ex. moms
